Skip to main content

Optagelse på Vildskud

Er du interesseret i en plads til dit barn på Vildskud? Her kan du læse mere om optagelse på Friskolen Vildskud, få overblik over priser og tilmelde dig vores venteliste. Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Venteliste og kontakt

Hvis du er interesseret i en plads på Vildskud, er du meget velkommen til at skrive dit barn op på vores venteliste. Vi holder optagelsessamtaler løbende. Hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om vores lille skole, er du også altid velkommen til at kontakte os først.

Kontakt os

Skriv op på venteliste

Vil du med til infomøde?

Vi holder infomøde for alle, der har lyst til at høre mere om, hvad Vildskud er for en skole. Se datoen for næste infomøde og tilmeld dig.

Nyttig info

Her har vi samlet lidt nyttig information og svar på typiske spørgsmål.

Priser for skoleåret 2026/2027

Skolepenge: 2.150 kr. pr. elev pr. måned
Søskende til første barn på skolen: 50 % nedsat skolepenge.
Fritidsordning 0. – 3. klasse: 575 kr. pr. elev i SFO-alderen pr. måned
Ventelistegebyr: 200 kr. pr. barn tilmeldt skolens venteliste
Optagelsesgebyr ved indskrivning: 1.500 kr. pr. kommende elev

Skolepenge og SFO betales månedsvis forud i 12 måneder om året. Det år man afslutter skolen, betales der således også for juli måned.

Børn fra 0-4 klasse som er optaget på Vildskud er automatisk indmeldt i vores SFO, og vil blive opkrævet herfor, sammen med skolepengene. Vores SFO er en vigtig del af fællesskabet på Vildskud, som vi forventer at børnene deltager i, i mere eller mindre grad. Udmeldelse af SFO, skal ske med løbende måned plus to måneders varsel.

Venteliste- og optagelsesgebyr refunderes ikke.

Skolepengene stiger årligt, og følger de “statslige reguleringsprincipper” men med minimum 2 %.

Procedure ved manglende betaling

Vi har stor forståelse for, at der kan opstå uforudsete situationer. Derfor opfordrer vi altid til dialog, hvis I forventer problemer med at betale. Vores rykkerprocedure udleveres ved optagelse på skolen.

 

Indskrivning og udmeldelse

Efter optagelsesproceduren kan der indgås aftale om optagelse og indskrivning på Vildskud. Indskrivningen af en elev gælder fra og med den dag, hvor optagelsesgebyret er indbetalt til skolen.

Udmeldelse af Friskolen Vildskud skal ske skriftligt med et varsel på løbende måned plus to måneder. I opsigelsesperioden betales der normalt for skolepenge og SFO.

 

Friplads- og befordringstilskud

På skolen kan du ansøge om både friplads- og befordringstilskud. Ansøgningerne sker via skolen, men det er Fordelingssekretariatet, der behandler ansøgningerne og beregner tilskuddene.

Fripladstilskud

Har du brug for tilskud til betaling af skolepenge, kan du søge om fripladstilskud via skolen. Fordelingssekretariatet behandler ansøgningerne, og skolen får besked i december om, hvem der har modtaget tilskud og hvor meget.

Skolen modtager et samlet beløb for hver ansøger, der får tildelt tilskud. Beløbet opdeles i 7 rater og modregnes i skolepengeopkrævninger fra januar til juli.

Udfyld ansøgningsformularen for fripladstilskud og send den retur til skolen inden deadline. Blanketten kan benyttes til både skolepenge og SFO, og gælder uanset hvad du søger tilskud til.

Læs mere om tilskud og fordelingsnøglen på Fordelingssekretariatets hjemmeside: https://www.fskr.dk/tilskud/friplads/.

Befordringstilskud

Elever, der bor mere end 5 km væk fra skolen, kan ansøge om befordringstilskud til offentlig transport. Dette tilskud dækker dog ikke nødvendigvis alle transportudgifter. Befordringstilskuddet er en pulje med begrænsede midler, hvilket betyder, at jo flere der søger, desto mindre bliver tilskuddet til hver ansøger.

Vildskuds nyhedsbrev

Skal vi holde kontakten? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få indblik i vores lille bitte skole, invitationer til infomøder og nyheder.

Tilmeld mig nyhedsbrevet